Gesims

Muret gesims – definerer dit hus og dig selv i forhold til stil

Lader du mig, Lars Mogensen, renovere eller restaurere din gesims, er du sikker på at få et smukt stykke arbejde, der med både størrelse og struktur kommer til at stå godt i forhold til bygningen. Den vil bidrage med karakter og et værdigt udseende, da den alle dage har været en æstetisk faktor, som er med til at definere dit hus og dig selv i forhold til stil. Med min erfaring er du garanteret et kompetent arbejde og et flot resultat. Når man pudser og trækker gesimser, er det traditionelle materiale kalkmørtel, og her er det vigtigt, for at få et godt resultat, at den anvendte mørtel har en styrke og smidighed, som går godt i spænd med materialerne, som tidligere er blevet brugt til opmuring og pudsning. Disse detaljer er du sikker på, at jeg har styr på som erfaren murer inden for dette område.

En mere dekorativ og arkitektonisk betydning med tiden

En gesims er det smukke vandretliggende fremspring under tagrenden. Det er den, der markerer overgangen mellem facaden og taget på bygningen, og dens oprindelige formål har været at lede regnvandet fra tagfladen, så det kommer ud og væk fra facaden. Den har dog med tiden også fået en dekorativ og arkitektonisk betydning og blev blandt andet brugt til at markere bygningens betydning og status sammen med andre facadedekorationer. En gesims kan fås i mange forskellige former og udsmykninger, og de er med til at give bygningen karakter og stoflighed. Den fungerer altså som et lille udhæng, der skal beskytte det underliggende murværk mod fugt.

De kan opdeles i to hovedtyper

De murede gesimser kan opdeles i to hovedtyper, som er de pudsede eller trukne og de blankmurede. Der findes nemlig rigtig mange variationer af gesimser, og her er det vigtigt, at du ved præcis hvilken, du ønsker på dit hus. De trukne i puds kender man tilbage fra 1700-tallet, hvor de øvrige murede fulgte de arkitektoniske perioder med blankt murværk. Når man trækker en gesims med en skabelon, er der tale om et særligt håndværk, der kræver snilde og tålmodighed. Står du og skal have renoveret eller restaureret din gesims, kan du roligt kontakte mig. Med min erfaring er du altid garanteret et godt håndværk.

Utallige eksempler på rigt udsmykkede typer

Der findes faktisk utallige eksempler på rigt udsmykkede gesimser, hvis du mangler inspiration inden, du skal have renoveret din egen. Når man færdes i en større by, kan man kigge op under tagrender og sålbænke og finde disse smukke udformninger. De kan være udført som tandstens- eller savtaksgesims eller med buede sten og aftrapninger, som det f.eks. ses ved en omvendt trappe. Står du og skal have renoveret din, kan du altid få et uforpligtende tilbud af mig. Jeg laver gesimser i områderne Viborg, Århus, Randers, Skive, Skals eller Hobro, og bor du i nærheden af en af disse, finder vi helt sikkert også ud af det.

Kontakt mig

Er du overbevist om, at det er mig, der skal hjælpe dig med din restaurering eller renovering af gesims, er du velkommen til at kontakte mig i dag. Med mig som murer er du altid garanteret et godt håndværk til tiden.

Tlf: 51 84 53 93 – Email: murerfirmaet.mogensen@gmail.com